Moderne og skånsom solcellevask
Som fast vinduespudserkunde hos os sparer du ikke bare tid på vinduesrengøring, du slipper også for bekymring over, hvordan du får dine solcellepaneler rene.
Få mest mulig energi ud af dine solceller
Solcellevask sikrer optimal energi
Selvom moderne solcelleanlæg er udstyret med bypass-dioder, der kan sikre, at anlægget leverer strøm, selvom der kommer pollen eller fugleklatter på, vil ydelsen falde, jo mere beskidt anlægget bliver.
Derfor er det en rigtig god idé at rengøre solcellerne med jævne mellemrum. Det mest optimale er to gange årligt - forår og efterår.
Vi rengør dine solceller og vinduer samtidig
Som fast kunde på vinduespolering hos VG, har du mulighed for at få dine solceller rengjort af vinduespudseren, som i forvejen kommer jævnligt og pudser dine vinduer.
Du kan tilmelde solcellevask ved behov, eller du kan lave en aftale om rengøring af dine solceller med faste intervaller. Vi anbefaler, at du får vasket anlægget minimum to gange årligt for at sikre den optimale ydeevne hele året rundt.
Færre bekymringer og mere energi
Du kan trygt overlade dine solceller til os. Vi har det rette udstyr til skånsom vask af panelerne, så du er sikret korrekt rengøring uden risiko for beskadigelse af anlægget.
Når vi rengør solcelleanlæg, benytter vi vores rentvandsanlæg.
Det er rengøring med renset, demineraliseret vand, som er fri for blandt andet kalk. Derved sikres det, at der ikke kommer kalkaflejringer på anlægget som følge af rengøringen.
Samtidig betyder rengøring med rentvandsanlæg, at vi kan rengøre de fleste solcelleanlæg fra jorden, altså uden risiko for beskadigelse af anlæg eller tag, fordi vi ikke skal op på taget for at vaske solcellerne.
Opdag vigtigheden af rene solceller
Regnen gør sit til at skylle det værste snavs og støv af solcellepanelerne, men i længden er der behov for jævnlig rengøring af anlægget for at sikre solcellernes ydeevne.
Med rengøring to gange årligt slipper du for at bekymre dig.
- Forårsrengøring, inden sommersolen bryder frem, sikrer, at solcellerne er maksimalt modtagelige over for solens stråler.
- Efterårsrengøring, når pollensæsonen er ovre, sikrer rene solceller, som er modtagelige over for de knap så intense solstråler henover efterår og vinter.