Få vores hjælp
Afrensning af pletter på vinduer
Sidder der genstridige pletter på dine ruder, som ikke kan vaskes af ved almindelig vinduespolering, hjælper vi gerne med afrensning eller vejledning.
Afrensning kan være løsningen
- Silikone
- Mørtel
- Maling
- Klistermærker
- Sugekopmærker
I mindre omfang kan vi ofte fjerne maling fra vinduer eller fjerne silikone fra glas, mens mærker efter sugekopper kan forårsage ændringer i glassets overflade og dermed permanent skade i glasset.
Vi kan ikke afrense alt, men vi står klar med vejledning
Afrensning udføres på eget ansvar
Hos VG tilbyder vi at afrense mindre opgaver, såsom klistermærker, malerstænk og lignende på enkelte vinduer, men er der tale om alle eller størstedelen af vinduerne, bør du kontakte håndværkerne eller leverandøren af vinduerne.
Ligeledes anbefaler vi dig at kontakte de håndværkere, der har været med i projektet, hvis dit hus er nybyg, eller du lige har fået skiftet vinduer, da ansvaret således ligger hos dem.
Der er risiko for ridser ved afrensning
Ved afrensning benytter vi en klikskraber eller et barberblad til at fjerne pletterne fra vinduerne én gang for alle. Men før du bestiller en afrensning, skal du være opmærksom på, at der kan forekomme hårfine ridser ved behandlingen, og at vi hos VG ikke dækker eventuelle ridser, der måtte blive.
Kan ridser i glas fjernes ved afrensning? Nej - tværtimod kan der opstå hårfine ridser under behandlingen. Har du allerede ridser i glasset, skal de udbedres af en glarmester.
En afrensning af vinduerne vil altid være på kundens eget ansvar.